Lager og logistik

ASTON kan med et bredt produktudvalg på lager sikre høj tilgængelighed og hurtig levering til vore kunder. Dette er et kerneområde for os, da hurtig og præcis levering af både mindre og større leverancer skaber fleksibilitet og tryghed hos vore kunder.

Lagerstyring, pakning og forsendelse

Med udgangspunkt i et moderne logistik setup, kan vi hos ASTON tilbyde vore kunder effektiv styring, opbevaring og forsendelse af varer. Vores mål er at reducere vore kunders behov for et stort in-house lager, samtidig med at deres store fleksibilitet bibeholdes.

Med et bredt udvalg af pakkeløsninger samt mulighed for kundedesignet emballage, tilbydes kunderne løsninger, som lever op til deres individuelle behov. Anvendelse af fleksible fuldautomatiske- og semiautomatiske pakkeanlæg sikrer høj ensartethed og korrekt forpakning. Varerne er således direkte klar til anvendelse ved modtagelse hos vore kunder.

ASTONs attraktive placering tæt ved motorvejen gør det muligt at servicere kunderne direkte fra vores lager samt at levere fra dag til dag direkte ud til kunderne. Fra vores lager og produktion afsendes der hver dag leverancer til kunder rundt om i hele verden.